Gruppeproces.
I en udviklingsgruppe handler det, om det der sker i gruppen, på gruppe niveau. Altså i det vi kan kalde den sociale gruppe. Når det er interessant at være med i sådan en gruppe, er det fordi, den afspejler, den måde vi er i verden på, i andre sociale sammenhænge. En udviklingsgruppe giver en rigtig god mulighed for at blive klog på sig selv. En gruppe vil altid sætte et spejl op foran en, så man bedre kan se sig selv, og derved lærer nye sider at kende - eller forholde sig til gamle, på en ny måde. Det er en fantastisk mulighed for at træne sine kommunikationsfærdigheder, idet gruppen vil afkræve dig deltagelse, og ærlighed.
Det er medlemmerne i gruppen der leverer indholdet hver gang, og mig der faciliterer gruppens udvikling og proces. Det betyder, at jeg ikke giver terapi til deltagerne, ikke blander mig i diskussionerne, men følger processen, og intervenerer på gruppe- eller subgruppe- niveau, så temaer bliver tydelige og derved også udviklende både for gruppen og for den enkelte deltager.
Vi deltager alle i gruppesammenhænge i vores hverdag – vi har kollegaer, en vennekreds, sportsforening og andre sociale sfærer hvor vi agerer. Her er muligheden for at afprøve nye måder at være på, at sætte ord på tanker og følelser som du ikke normalt lufter ved frokostbordet på arbejde, og se hvad der sker, og hvordan det bliver mødt, samtidig med, du kan blive klogere på en gruppes dynamik.
Grupperne er lukkede dvs. at man binder sig for 9 gange, hvorefter der vil blive tilbud om at fortsætte, såfremt der er tilmeldinger nok. En gruppe kan komme op at stå, når der er min. 8 deltagere og max. 12
Næste udviklingsgruppe starter onsdag den 17. februar 2010 fra kl. 10 – 16 og kører derefter, hver anden onsdag til og med den 9. juni 2010, med afbrud i Påsken.
Prisen for at deltage i gruppen er kr. 500,00 pr. person pr. gang.
Gruppen holder til i Hornbæk på Nordre Strandvej 375
Er du intersseret i at deltage - send en mail eller ring så vi kan få en uforpligtende dialog i gang.