Målet med coaching er at finde en løsning på det problem du tumler med – Altså modsat terapien, hvor det er processen, der er vigtig, er det her målet vi beskæftiger os med.
I coaching er det oftest arbejdslivet der er i centrum.
Karrierer planlægning, jobskifte, ledelsesværdier, værdiafklaring, værdiarbejde og konflikthåndtering.
De fleste ønsker at blive støttet i arbejdssituationer og i arbejdsrelaterede problemer, men viser det sig, at det handler om forholdet til andre mennesker, kan det være hensigtsmæssigt at se nærmere på, hvad det er der gør det vanskeligt for den enkelte, og hvad vedkommende kan lærer både om sig selv og den anden. Det er de færreste der lærer noget om sig selv ved bare at fordømme det de andre gør eller siger. Hvor tæt vi arbejder på det personlige plan, afhænger af den aftale vi laver.
Coaching er en dialog, hvor jeg stiller min faglighed, viden og erfaring til rådighed, og det er ikke usædvanligt, at du får en model eller en opgave, hvis formål er at give dig et nyt, og anderledes syn på din situation. Når jeg coacher, trækker jeg, udover min erfaring som gestaltterapeut på de kognitive og systemiske teorier der bl.a. ligger i NLP'en.
Når du kommer til en coaching session kommer du med al din faglighed og ballast. Det respekterer jeg naturligvis. Der hvor jeg kan gøre en forskel, er ved at sparre med dig, ikke i konkrete fagspecifikke sager, men hjælpe dig med at få nyt perspektiv og overblik. På baggrund af vores samtale er målet, at du selv finder løsningen på dit problem, næstbedst er, at vi gør det sammen.