Den Engagerede Leder / Kursus
4 + 5 + 4 dage

Som erfaren leder er af de primære opgaver at skabe motivation og engagement hos medarbejderne, sørge for at deres ressourcer udnyttes optimalt såvel menneskeligt som fagligt. Motivation af andre kræver at være i stand til at motivere sig selv – for at udvikle andre er det en forudsætning, at man har indsigt i sin egen personlige udviklingsvej.

 

Den engagerede leder handler om personlig udvikling, psykologisk indsigt samt udvikling af dine egne ressourcer således, at du bliver istand til at udnytte dine medarbejders ressourcer mest hensigtsmæssigt.

 

Optimalt udbytte af kurset opnår deltagerne ved at være så åbne og oprigtige som muligt, idet de under hele forløbet får lejlighed til at teste egne, og høste erfaring fra andres, reaktionsmønstre i forskellige situationer.

 

Bortset fra en dag med udendørsaktivitet, foregår forløbet indendørs med en vekselvirkning mellem teori, diskussion og øvelser.

 

Før forløbets start bliver du bedt om at udfylde forskellige personlighedstest – som vil ligge til grund for det øvrige arbejde på kurset. Disse test vil afspejle din måde at tænke, kommunikere, planlægge samt lede på. Du vil erfare hvorvidt, der er nogle af dine tankestrukturer, der virker hæmmende på dig i din hverdag – og få redskaber til at ændre på dette.

 

På kurset arbejder vi med:

 

q  Arbejde med de psykologiske sider af lederjobbet

q  Styrke din rolle som leder – undgåelse/løsning af  konflikter

q  Sætte dig i stand til at reagere fleksibelt i en konflikt situation

q  Give redskaber og metoder til at erfare hvilke værdier der hersker i hver enkelt

q  Give indsigt i dit potentiale og de strategier du anvender i forskellige jobsammenhænge

q  Give dig viden om stresshåndtering

q  Give dig større forståelse og accept af din egen personlighed

q  Træne dig i rollen som mediator – hvordan medvirker du til, at to personer løser et indbyrdes problem

q  Træne din evne som forhandler – hvorledes du finder den overordnede værdi for begge parter, og får et resultat, der giver en win/win situation

q  Give dig viden om vækstpotentiale

q  Udarbejde en handlingsplan for implementering af dine ny indsigter

 

Kurset er opdelt i 3 moduler, på hhv. 4 dage, 5 dage og 4 dage. Kurset er tænkt som et internat kursus, og andet modul afsluttes med en udendørsaktivitet af ca. 1 dags varighed. Udendørsaktiviteten er ikke en overlevelsesdag, hvorfor alle kan deltage. 

Kursusafgift pr. deltager kr. 50.000,00

Endvidere omkostninger til internat.

Deltager antal: max 12 ( 2 undervisere) min 8 (1 underviser)

Næste kursus starter i september 2009 - for nærmere information ring venligst